Velkommen til Rødekro Tennis Klub

RTK formand hædret med årets initiativpris

Sjældent har man set et bedre match end det, den samlede RTK bestyrelse blev vidne til i torsdags, da vores formand, Birger Hansen,  blev tildelt Årets Initiativpris 2024 af Aabenraa Fritidsråd.
Overrækkelsen af prisen foregik i Sønderjyllandshallen under tilstedeværelse af rigtig mange repræsentanter fra alskens foreninger i Aabenraa Kommune.
Aabenraa Fritidsråd afholder hvert år en seance til uddeling af erkendtligheder og priser til foreninger og sportsudøvere i Aabenraa Kommune.
På billedet ses formanden for Aabenraa Fritidsråd, John Hansen (th), begrunde hædringen med Birger's altid sprudlende engagement for vores klub.
Meritterne er velkendte for de fleste medlemmer i klubben: Utallige ideer og en utrættelig indsats for RTK, som bl.a. har ført til mangeårigt bestyrelsesarbejde, opførelse af padelbaner, opstart af pickleball, og senest initiativ til opførelse af et nyt klubhus.
Og altid med et smil og et godt humør!
Stort tillykke - og tak - til Birger med en velfortjent pris!

Gik du glip af dagen?

Så kan du nedenfor se nogle dejlige billeder fra i lørdags, hvor ialt 25 medlemmer havde tilmeldt sig til den årlige baneklargøringsdag.
Mange tak til alle deltagere - det var ikke mindre end en kæmpe fornøjelse med så mange frivillige - i så dejligt vejr!
Hele herligheden blev afsluttet med grill pølser og diverse drikkevarer.

Sæsonstart for padel og tennis d. 3. maj

”Standerhejsning”

Invitation til alle medlemmer – deltag i nogle hyggelige timer og hils sæsonen 2025 velkommen med social turnering i padel og tennis.

9:00 - 11:00 - Social padel og tennisturnering for klubmedlemmer - find tilmelding i klubbens aktivitetskalender.

11:00 - 13:00 - Åbent hus arrangement for alle, der vil prøve tennis og padel.
Ingen tilmelding nødvendig.

Vi ser gerne, at medlemmer inviterer evt. venner, naboer, familemedlemmer eller én fra jobbet. 

Vi serverer forfriskning efter begge arrangementer.

Tjek aktivitetskalenderen.

Generalforsamling i

Rødekro Tennis Klub

er blevet afholdt
Mandag, den 3. marts 2025 kl. 18.30

Du finder referatet fra generalforsamlingen her på siden under menuen "Klubben" - "Generalforsamling" - "Referat  generalforsamling 2025".

Se også medlemmerne i den nye Bestyrelse under menuen "Klubben" - "Bestyrelsen".

Nyt Klubhus

Rødekro Tennis Klub planlægger et nyt klubhus.
Vi satser på, at det nye klubhus kommer til være klar i løbet af 2025.
Se tegningerne - både beliggenheden og plantegningerne på hjemmesiden, under "Klubben" og menupunktet "Nyt Klubhus".
Eller via direkte link:

Indspark fra medlemmer til bestyrelsen / klubben

Nedenfor har du mulighed for at komme med kreative idéer, gode forslag, eller overvejelser, som du synes bestyrelsen og/eller klubben bør forholde sig til.
 
Indkomne forslag vil blive diskuteret på bestyrelsesmøderne.
HUSK at logge dig på som medlem for at lave et opslag! 

Hvad er Padel Americano?

Americano er et konkurrenceformat, hvor alle spillere konkurrerer mod hinanden - typisk på min. 2 baner over 2 timer.
Man spiller altså ikke med fast partner eller i faste hold -  men alle spillere bliver fordelt tilfældigt på banerne, og så spilles der til et aftalt antal point (typisk 16, 21, 24, 27 eller 31 point).
Hvert par har 2 serve før serven skifter side.
Alle spillere tager hver deres pointtal med sig til den næste kamp.
Efter at det aftalte point tal er nået (f.eks. 21 point) kan stillingen være 11-10, 7-14 eller 8-13, og efterfølgende bliver spillerne igen fordelt med nye med- og mod-spillere.
Hver match er derfor med en ny makker og mod nye modspillere.
Når alle kampe er spillet, kåres vinderen som den enkeltperson med flest point.
Det drejer sig altså ikke om at vinde sine kampe, men om at få samlet flest point!
Den løbende fordeling af spillerne, og point registreringen efter hver kamp, samt den totale stilling, kan nemt håndteres via en hjemmeside https://padelamericano.dk gratis hjemmeside
Eller
(https://americano.ninja/), som også er gratis - eller  i en dertilhørende app på telefonen, f.eks.:
PadelMix er en rigtig god app - den kan bruges på prøve til et bestemt antal turneringer -premium version kan købes via et månedligt abonnement (25,00 kr), eller Livstid med et engangsbeløb på 649,00 kr. 
Americano Padel. Appen koster 109,00 kr hvis man vælger Premium abo. Appen virker udmærket, men man skal holde styr på, at deltagerne ikke kommer til at sidde over mere end én gang.
Vi vil afprøve formatet i den nærmeste fremtid. Formatet bliver opdelt i 2 niveauer/særskilte begivenheder:
B niveau (<2.5) og A niveau (>2.5).
Hold udkig, og tjek klubbens aktivitetskalender - dér vil du finde planlagte Padel Americano events.
Du kan tilmelde dig ved at klikke på begivenheden i Aktivitetskalenderen - med først-til-mølle princippet for de første 8 spillere, der registrerer sig per event.
Husk, at du skal være logget ind som medlem for at kunne tilmelde dig.

Minitennis

Er hyggeligt socialt samvær ...
i vintersæsonen hver lørdag formiddag fra kl. 09:00-10:30, og hver onsdag aften fra kl. 18:30-20:00.
Men, tag endelig ikke fejl:
Konkurrencegenet har fremragende betingelser!
Man har mulighed for at træne tennisslag og spille doublekampe med en blød skumgummibold i håndboldstørrelse - og det giver god motion her om vinteren.
Billedet af de glade deltagere er taget i lørdags.
Alle er velkomne til at prøve minitennis.

"Gør det selv"- træningsøvelser

Bliv endnu bedre til tennis og padel med øvelsesbanken:

Opslagstavle til padelspillere - Makkerbørs

Opslag kan oprettes af dig, hvis du leder efter padelspiller(e), f.eks. ved afbud, eller hvis du generelt er interesseret i at møde nye/andre padelspillere.

Du finder opslagstavlen på vores hjemmeside, roedekrotennisklub.dk, under menupunkterne "Banebookning - Makkerbørs".

Hvis du er interesseret i at modtage notifikationer fra den nye opslagstavle, f.eks. en mail når en ny spillerforespørgsel bliver lagt op, eller hvis en anden spiller kommenterer på dine opslag, så kan du tilmelde dig den nye spillergruppe "Padel Makker".

Tilmeldingen til den nye spillergruppe sker ligeledes på vores vores hjemmeside, roedekrotennisklub.dk, under menupunkterne "Banebookning - Makkerbørs".

Velkommen til Rødekro Tennis Klub
Vi er en social velfungerende klub, der satser på breddesporten både med hensyn til alder og niveau.

Klubbens motto er, at "Alle skal have råd til en fed sport".

Vi råder over 2 rødgrusbaner, 2 helårsbaner med kunstgræs og lysanlæg samt 2 padelbaner med lysanlæg.

Klubbens kontingentsatser er overkommelige. Der tilbydes træning, og du får således mulighed for at lære tennisspillet/padelspillet helt fra bunden, ligesom du får et godt netværk. Du får mulighed for at prøvespille et par timer, inden du beslutter dig for at blive medlem.

Yderligere oplysninger om klubben kan findes på hjemmesidens menupunkter. Du er velkommen til at skrive til os via hjemmesiden, eller alternativt, bare at kigge forbi!  

Ikke medlem endnu?

Her har du mulighed for at melde dig ind i Rødekro Tennis Klub:

Padel Drop-In Startet

Padel drop-in er startet i det flotteste vejr.
Nedenfor ses de glade deltager fra Tirsdag den. 1. April.
Det foregår hver tirsdag kl. 18-20 og hver søndag kl. 10-12 - tjek klubbens aktivitetskalender.

Sønderjysk Social Tennisturnering (SST) 2025 - Tilmelding

Finder du i menuen - Turneringer - SST 2025 - Tilmelding
eller, via direkte URL:
SST 2025 Tilmelding

 

Sidste år havde vi stor succes med at afholde Sønderjysk Social Tennisturnering 2024, hvor hele 55 double-hold fra i alt 16 forskellige Sønderjyske tennisklubber deltog i turneringen.

Turneringen har været arrangeret af en samling tennisklubber i Sønderjylland, som arbejder for breddeidrætten og det sociale samvær på tværs af klubberne.

Sønderjysk Social Tennisturnering 2025 er nu klar til at løbe af stablen – denne gang i en udvidet version, med i alt 31 forskellige Sønderjyske tennisklubber!

På klubbens hjemmeside
https://www.roedekrotennisklub.dk/ kan du under ”Turneringer” læse om Sønderjysk Social Tennisturnering 2025.

Deltagergebyr: 100 kr. per hold. Betaling skal ske til Rødekro Tennis Klub.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, så kan du henvende dig til klubbens formand, eller til én af de SST-kontaktpersoner, som er anført på hjemmesiden

https://www.roedekrotennisklub.dk/Turnering-SST-2025-Turneringsudvalg-hvem-er-vi

Med venlig hilsen
Rødekro Tennis Klub

Har du problemer med at logge dig på RTK hjemmesiden - glemt dit kodeord?

Du finder en vejledning til at få tilsendt et nyt kodeord til dit login under menuen "Klubben" - "Hvordan får man et nyt kodeord til sit RTK login", eller via nedenstående direkte link: